Hvordan forløber en SGB-behandling i Stellatum klinikken?



Ved tidsbestilling skal der afsættes 2 på hinanden følgende dage. I forløbet skal der gives en højre- og venstresidig nerveblokade på 2 niveauer i halsen ved hjælp af ulralydsvejledning.


Du og en pårørende ankommer til klinikken og tager plads i venteværelset. Her bliver I taget imod af PAC eller klinikassistenten. 

Efter at have sundet jer en smule foretages samtale med PAC, som giver mundtlig information og sikrer, at du har læst den skriftlige vejledning på hjemmesiden. Du vil blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring på behandlingen.

Når informationer er givet og accepteret, skal du ligge på en briks med hovedgærdet rejst til ca. 40 grader. PAC anlægger en tynd venflon i en vene i armen som proppes.

Du vil blive bedt om at dreje hovedet lidt mod venstre, og der foretages en kontrol-ultralydsscanning af halsregionen.

Derefter påføres steril ultralydsgel, og der anlægges en lille lokalbedøvelse af huden, hvorefter selve nerveblokaden foretages med meget tynd kanyle på 2 niveauer i halsen.

Hele indgrebet tager ca 10 minutter, og 5 min efter vurderes udvikling af det nødvendige midlertidige Horners Syndrom (se senere). Er dette tilfredstillende, får du lov til at ligge en ½ time i fred og ro. Derefter er første dags behandling slut, og I må forlade klinikken.

Dagen efter gentages forløbet, men blot på venstre side af halsen.

Når 2. dags behandling er færdig, udleverer vi et forslag til efterbehandlingen, og du må tage hjem.

Jeg vil gerne bede dig om at udfylde spørgeskemaerne igen efter en uge og en måned. Disse ligger på hjemmesiden.